Personlig job coach
Job coaching – når du vil sikkert i mål
Hvor mange vil gå til eksamen uden en grundig forberedelse. Næppe et stort antal. Men når ”eksamen” handler om at få ønskejobbet, stiller mange sig bagerst i køen. Det kan man jo tænke lidt over….
Får du sagt de rigtige ord til en jobsamtale?
60 minutter er ikke meget, når du skal overbevise en arbejdsgiver om, at det er dig, der er værd at satse på. Og det er dybt ærgerligt at fortryde nogle udtalelser og ordvalg på vej hjem….. det kan jo ikke gøres om. Med en coach time eller to inden samtalen, vil du være forberedt på, hvad du skal svare - måske også på spørgsmål du ikke selv havde tænkt over…
Kan du definere, hvem du er, og hvad du står for?
Det er ofte en ”a-ha-oplevelse” at få sparring på sine personlige kompetencer og stærke/svage sider. Man ved selvfølgelig, hvem man selv er. MEN AT SÆTTE ORD PÅ - det er en helt anden sag. Ofte kommer det helt forkert ud af munden til en jobsamtale. Efter en coach time er du forberedt med en klar formulering til samtalen.
Hvorfor skal de vælge dig frem for de andre kandidater?
Et hadespørgsmål, siger mange. Men det kan godt formuleres elegant. Vi finder sammen nogle gode svar, som du kan stå inde for.
Hvordan ”navigerer” du i en samtale?
Hvor meget skal man selv sige, og hvor meget skal man lade sig styre. Hvordan fastholder du samtalen omkring dine egne styrker og forcer? Det er nogle af de finesser, vi bearbejder i coach forløbet.
Er selvtilliden i top?
Hvis ikke, så finder vi den.
Ærlig sparring på din attitude, dit kropssprog og evt. tøjvalg
Dette emne tager vi op, hvis du selv ønsker det. Ofte er det små ting, der skaber stor forandring.
Karriererådgivning, kompetenceafklaring, brancheskift m.m.
Vil du fra A til B på arbejdsmarkedet, er det ofte en god idé at få sparring på fastlæggelsen af den direkte kurs. Får du erfarne øjne på din situation og dine kompetencer, undgår du som oftest dyrebar tids- og energispild……og ærgrelser.
Du får to job coaches til din rådighed
I de seneste 20 år har jeg haft et tæt samarbejde med Niels, der fungerer som min faste sparringspartner i hverdagen.
Niels er tidligere virksomhedsejer og har gennem mange år undervist og afholdt kurser i markedsføring, kompetenceafklaring og personlig branding.
Fordelen ved at arbejde med en M/K vurdering er indlysende. Vi tænker jo ikke ens. Derfor er vi altid to vejledere med hver vores baggrund, når vi coacher. Det lønner sig.
Med din succes i fokus tilbyder vi samtale, sparring og vejledning - hvad enten du har brug for én times coaching eller et helt forløb, hvor vi står til rådighed hele vejen til dit job er i hus.
Et coach forløb hos os er baseret på tillid og respekt, og at tavshedspligt er en selvfølge, nævnes blot for en god ordens skyld.
Pris: kr. 750,- pr. time
Mulighed for aftenkonsultation
Du kan selvfølgelig altid ringe eller maile, hvis du har spørgsmål eller har brug for yderligere information.